British Shorthair breeding of silver blotshed tabby cats.Blodlines of german Australia, Gand Netherland.Sølv, tabby, sort, blotsh,


Gå til indhold

I nye hjem

Med kærlig hilsen


ALRIKKA datter af Rikka & Rasmus
Jeg vil lige sende en hilsen fra Alrikka eller som hun nu hedder, EMMA. Det går rigtig godt, ja faktisk forrygende godt. Allerede på hjemturen i bilen var hun meget rolig og så opmærksomt på os når vi snakkede med hende - og så spandt hun. Hun spiste allerede den første dag og ville gerne "tale" med os. Om natten mjavede hun noget, men kom så op i soveværelset hvor hun nærmest sover nu. Hun har fundet sine faste sovesteder og trives rigtig godt. Og så leger hun rigtig meget og i fuld fart. Jeg tror måske, hun nyder den "seje bror" ikke længere kan være over hende. Hun vil gerne kæle og er bestemt ikke fedtet med at spinde. Så du behøver ikke være bekymret for hende - hun har det godt og jeg synes at hun stortrives samtidig med at vi er rigtig glade for hende.

EMMA
Det går strålende med lille Emma. Hun har nu fundet sine sovesteder og hun er meget selskabelig - faktisk følger hun os mere eller mindre rundt i huset. Det er rigtig hyggeligt. I weekenden havde vi en gammel aftale med en enkel overnatning. Det ville vi ikke lave om på, så vi fik nogle bekendte til at passe hende (de som i sin tid anbefalede os en Brite) og de tog hende med hjem hvor hun hurtigt faldt til og legede i stor stil. Vi havde faktisk lidt svært ved at få hende udleveret da vi kom hjem. J Resten af familien er også helt solgt til hende, men man kan simpelthen heller ikke andet. Der er endog folk, der slet ikke er kattemennesker, som spørger om de må se hende for de har hørt at hun er så køn og sød. I weekenden skal vi op i sommerhuset.Nu kan edderkopperne bare vente sig for hun er den helt store edderkoppejæger.


CICERO søn af Bibi & Rasmus
"Jeg er nu faldet helt til i mit nye hjem, og har fundet ud af, der er mange sjove ting man kan foretage sig. Jeg er nu så meget hjemme, at mine forældre har åbnet ud til udestuen, hvor jeg rigtigt kan røre mig. Den har mange store vinduer ud til haven, og når det er mørkt udenfor, kan jeg se mange andre katte, hver gang jeg går forbi et vindue. Sjovt nok, så ligner de allesammen mig, men da jeg ikke kender dem, gør jeg mig meget stor, stiv og farlig for at skræmme dem væk. Det hjælper bare ikke meget. Når jeg igen går forbi eller hen til et vindue, så er den der igen !!!
Min mor og far har givet mig et par mus at lege med, og det er sjovt. Min far synes godt nok det er træls, at jeg altid jager dem ind under skænken eller stereobænken, så han må jage dem ud igen, men altså - jeg synes jo også, at ældre mennesker skal beskæftiges, ikk' ??? --- Min far siger, at jeg nok bliver fjernsynsnarkoman. I hvert fald synes jeg, at det er sjovt at se Animal Planet, når der er aber eller store katte, eller også Eurosport, når de viser Pool. Det er sjovt at se de små kugler løbe rundt på skærmen. --- Det ser ud som om, jeg er ved at udvikle en lille særhed (siger min far i hvert fald). Jeg er ved at blive sko-fetichist. Jeg kan ikke tåle at se sko med snørebånd - de skal straks kanøfles.

Et stort klatrestativ med huler og tunneller har de også sat op til mig, og det er sjovt at klatre rundt i og uden på. Men endnu sjovere er det at lege skjul inden i dynerne i soveværelset. Så kan jeg rigtig ligge i baghold under en dyne, når min mor eller far kommer ind. De bliver SÅ forskrækkede, hver gang jeg farer ud imod dem. Jeg har vist ikke rigtigt fået lov til det, det skete bare, og jeg kan jo altid fedte mig lidt ind ved at lægge mig til at sove hos dem om natten. Jeg sørger så for at dele sol og vind lige, ved at sove skiftevis ved dem begge to. --- De har forresten også købt en lille kurv til mig, hvor det vist var meningen, jeg skulle sove. Den er da meget fin, men det er ikke lige mig mere en 5 minutter ad gangen.
Nu er jeg begyndt at opdrage på mine forældre. Det er ikke let med voksne mennesker, men de er da begyndt at forstå, når jeg går ud i køkkenet og siger ligesom en lille bitte hund, så betyder det, jeg gerne vil have noget at spise. De har også luret, når jeg kommer med lange klagelyde, så er det fordi, jeg ikke kan se dem, og så kommer de straks ind til mig igen. Til gengæld siger min far og mor, at jeg lyder som en lille gris, når jeg går og hygger mig med at undersøge alle de mange ting i huset. De har ikke fundet ud af, jeg bare forsøger at knurre ligesom en voksen kat. - Nå, men nu er jeg træt, så jeg må hellere tage mig en lille skraber og samle kræfter til nye påfund." Stort Miauvv fra Cicero.
Hvor langt går en killing egentligt på een portion dåsemad ??? - - -


Skønne Briter kommer fra CLIPPER * Copyright CLIPPER 1979* Update:22.04.2016 | clipper@svenet.dk

Tilbage til indholdet | Tilbage til hovedmenuen